test

Susanne

 

Den 2 maj 1997, kl. 1300, blev SUSANNE søsat fra beddingen på Middelfart skibs- og bådebyggeri. 
Jollen er bygget af medlemmer af Lillebælt Smakkelaug, i perioden januar 1994 til maj 1997. På Handels og Søfartsmusset 
på Kronborg havde Lillebælt Smakkelaug købt et sæt tegninger af 3-smakken.
Den oprindelige jolle blev bygget af bådebygger Mads Illum ca. år 1890 til fisker og lods, Hans Albert Petersen, Middelfart.
Tegningen var udført af bådebygger og konservator Christian Nielsen, der i 1943 cyklede rundt i Danmark og opmålte egnstypiske 
joller og både for at sikre dem for fremtiden.
Opmålingen af den oprindelige SUSANNE  har formodentlig fundet sted på ”Sildemarken” hvor fiskerne havde deres garn
og andet grej opbevaret og sikkert også deres smakkejoller.
SUSANNE er særdeles velsejlende og vækker altid opsigt med sit smukke skrog, den elegant sejlføring med de to røde striber der
indikere lodsbåd. 
Jollen er alle årene vedligeholdt indvendigt med trætjære, linolie og vegetabilsk terpentin, 1/3 af hver, fribord grøn, bund med sort bundpatent.
SUSANNE fremstår sund og velholdt efter 25 år under Lillebælts Smakkelaugs stander.

Bådsman Jens Glinvad